mandag den 29. april 2013

MTBO CAMP 2013

Den sidste uge har været en meget begivenhedsrig ferie, i det der både er blevet kørt DMI (Dansk militær idrætsforbund) mesterskaber i MTB, og den årlige danske MTBO camp, som dette år var i Nordjylland, med deltagelse fra omkring 140 ryttere fordelt over 14 lande lige fra det meste af Europa.


DMI MTB i Korsør

Tirsdagens program løb på MTB i Korsør Lystskov, på en god alsidig rute med både krævende opkørsler, og gode faste singletrack.

DMI MTB i Korsør

Ruten var 6.3 km og skulle gennemkøres 5 gange, og der skulle køres stærkt for at nå vindertiden på 90 min. Jeg lagde godt ud og var med fremme på 1. halvdel af første runde, men et styrt forårsagede at jeg mistede taget i frontgruppen og måtte kæmpe en del for at hente de nærmeste konkurrenter, at vinderen så kørte rigtig stærkt er en anden side af sagen. Jeg forsøgte konstant at presse på og efter 3. rund var jeg 6’er kun 20 sek. efter nr. 4, og med en aggressiv kørsel og et godt tempo bar det frugt for halvvejs på 4. runde var de 20 sek. Lukket, desværre kunne jeg ikke efterfølgende skabe det hul jeg havde håbet på, og da kræfterne begyndte at slippe op midtvejs på 5. runde kunne jeg blot se til men nr. 4 stak af. Jeg holdt dog min 5. plads, og er alt i alt ganske tilfreds med min præstation, det, var et hårdt løb, men teknisk gik det rigtig fint.

Igen kunne jeg blot se til men materiellet fejler (det er en dyr grejsport), i det for bremse valgt at stå af (igen, igen) på opvarmningsrunden, hvorfor jeg kun havde en bag bremse til rådighed, et nyt sæt bremser er dog bestilt og skulle gerne komme i skrivende uge.


MTBO CAMP 2013
Onsdag til søndag blev der arrangeret den årlige MTBO camp, denne gang med udgangspunkt fra Aalborg, med løb i mange af de fineste klitplantager – havde fortsat ikke nogen for bremse – havde imidlertid fjernet den helt – og det tog lidt tid at vænne sig til at bremsegrebet var væk.

Onsdagens løb var sprint i Øvelsesterrænet, hvilket var virkelig fedt, desværre blev jeg disket fordi det trådløse EMIT system der blev kørt med ikke blev registreret – men jeg kørte et godt løb bortset fra en stor fejl til sidsteposten som kostede i nærheden af 2 min.


 Hvorup Øvelsesterræn

Torsdag var vi i Svinkløv, vejret var bragende og banerne udfordrende, både fysisk og teknisk, jeg lavede rigtig mange fejl, og følte ikke selv jeg havde kørt et særligt godt løb, men det betød ikke at det ikke var sjovt.
Svinkløv del 1
 
Svinkløv del 2

Fredag var jeg banelægger, så dagen var lidt en hviledag fra min side, men alt gik godt og der var fuldt tilfredshed.

Lørdagens løb foregik i Tornby, og her var der virkelig tale om en teknisk udfordring i det stinet og terræn virkelig havde stor betydning for vejvalget, og de baner der var blevet lagt krævede virkelig fuld fokus hvis man ville undgå fejl, hvilket jeg tilsyneladende ikke formåede for jeg lavede adskillige tekniske fejl, både ved at køre til forkerte poster, springe poster over samt lave deciderede dumme vejvalg, hvilket alt i alt har kostet rigtigt mange minutter – og igen ikke noget blændende resultat, men det var vild sjovt – og bestemt et sted jeg bestemt gerne ville køre igen. Eneste minus var den krig der blev udkæmpet i skoven under løbet, for en større forsamling af riddere, og andre sjovt udklædte personer spærrede flere af stierne.

Tornby Klitplantage
 
Søndag var den dag jeg havde frygtet mest – Ultralang - 42 hårde km i luftlinje, heldig vil i Tranum som er flad som en pandekage, men det blev en rigtig lang tur, jeg kom dog ganske godt igennem med kun en enkelt fejl, i det jeg spang post 13 over (opdagede det på vej til post 15), og derfor måtte tilbage og hente den, så der røg nogle minutter, men derudover var det først på slutningen efter trætheden virkelig havde meldt sig at jeg lavede store bom, og med 2 x 3-4 min på de sidste poster mistede jeg meget tid. Men alt i alt er jeg glad for at være kommet igennem og med ganske få fejl, så alt i alt en positiv oplevelse.

Tranum del 1 og 3
 
Tranum del 2

Med afslutningen på den ultralange distance var det også slut med dette års MTBO camp – hvilket igen i år har været super fedt og så med 5 dage med vidt forskellig terræn og køreforhold.
Vi glæder os allerede til næste år hvor turen går til klippeøen Bornholm – og deres noget anderledes terræn.

lørdag den 20. april 2013

MTBO sæsonen præmieren

Det har længe været tid til at skrive et indlæg, men tiden har været presset med arbejde, træning og nyligt påbegyndt nytegning af Rold Nørreskov med COWI-kurver, men har nu en stille stund efter et godt afsluttet DM sprint (O-løb) på Fanø.


DM Sprint - Nordby, Fanø

Ugerne efter sidste afdeling af vintercup bød på ny sne, og en efter min mening meget demotiverende træningstid. Min Bike-trainer blev atter fundet frem, men motivationen til indendørs træning  var en ganske anden i forhold til den i januar, ikke mindst fordi man nu havde være i skoven og fået lidt smag for den friske luft og grus/jord under dækkene.

Træningen blev dog gennemført og udbyttet føltes godt, cykeltræning fik dog en lille pause da der skulle løbes påskeløb i det midtjyske, trods planen om at cykle til og fra stævnepladsen (mellem 10 og 20 km) blev det kun til cykling på 1. etape, hvorefter jeg døjede med stive lægmuskler i resten af påsken samt en øget mængde snefald.

Påsken startede ellers ganske fint med en sejr på 1. etape, men det holdt ikke påsken ud for på 2.etape kunne jeg se mit forspring svinde ind, for helt at falde fra hinanden på 3. etape. – så jeg endte på en 6. plads – ikke særligt opløftende.

Efter påske var der dog fortsat meget sne og efter lørdagens lange DM-nat løb (13,5km) var energien ikke til at kører til Tornby om søndagen og da dagen samtidig startede med et gedigent snefald blev turen droppet og anvendt til restitution.
DM Nat

Så nærmede dagen man har ventet på hele vinteren, MTBO sæson-start på sjælland i uge 15. Desværre blev det en solotur, da min mor havde valgt at lægge sig syg (meget mod hendes vilje). Weekenden blev lagt ud med en sprint i det velkendte Lautrupparken, dog var cyklen i dagens anledning skiftet ud med løbeskoene, men det var som altid en sjov affære. Det vigtige var dog lørdag og søndag hvor vi skulle kører i henholdsvis Burresø og Lystrup, og fælles for begge skove var en meget tung leret/mudret bund, som virkelig krævede nogle krafter, og ikke noget jeg var vildt god til dertil kom at man om lørdagen skulle kører udenom, hvorimod man skulle anvende modsatte teknik om søndagen, hvilket jeg valgte at gøre fuldstændigt modsat. Men det var en super fed weekend- selv om resultaterne ikke var i top – var det godt at komme i gang.

Sprint - Lautrupparken.

MTBO mellemdistance - Burresø

 
MTBO mellemdistance - Lystrup

Når nu DM weekenden på Fanø er vel overstået i morgen er næste vigtige punkt DMI MTB på tirsdag og en forhåbentlig sjov MTBO-camp fra ons-søn.