World Cup er slut

Efter en lang rejse hjem, har jeg nu endelig lidt tid til at få nedskrevet afslutningen på en helt fantastisk uge med MTBO i Portugal, rejsen hjem gik gnidningsfrit, trods den lange ventetid i lufthavnen, så det var ikke noget problem at falde i søvn natten til tirsdag, for derved blot at få nogle ganske få timers søvn før en dag tilbage på kontoret på Aalborg kaserner.

Langdistance

Lørdagens langdistance blev rigtig lang, men det var et fedt løb der fik sat fysikken og køreteknikken på en prøve. Der er bare hårdt på fra starten, dog ganske simpelt orientering, misser dog en sti ved post 2 og kommer derved en gang for langt mod nord, og må kæmpe mig gennem skoven til den rigtige sti, kort derefter begynder den lange opstigning der først slutter v. post 4.

 

Højdeprofil fra langdistancen - uret har ikke været kalibreret, men derfor kan man godt se højdeforskellene.

Inden da bliver jeg dog overhalet ved post 3 af Sam Deferm, fra Belgien der starter 3 min efter mig, men vi er sammen under hele opstigningen og den efterfølgende nedkørsel, desværre får jeg læst forkert på kortet, således at jeg kører på en anden end jeg regner med, hvilket resulterer i at jeg meget forvirret kører god 1km i den modsatte retning, for efterfølgende at vende om da jeg erkender fejlen, ØV.

1. del af langdistancen - klart den mest kuperede.

På vej ned mod post 10, lige før skifteposten laver jeg et styrt ud over styret, men ved et hurtigt eftersyn af krop og cykel kan jeg erkende at jeg igen, igen er sluppet godt af sted, hvor heldig har man lov at være (7, 9, 13), så op i sadlen og kæmp videre, men styrtet sider lidt i baghovedet og de næste par sving og nedkørsler bliver taget lidt mere forsigtigt.

2. del af langdistancen.

Resten af turen går uden de helt store fejl, man kan altid diskutere optimalt vejvalg. Lige før vi rammer byen i den nordlige delskal vi op ad en større grusvej i en slugt, og her kan jeg bare mærke at benene er ved at vær skudt færdige, for jeg har intet at give igen med, men der er gel i baglommen og allerede 10 min efter begynder jeg at kunne mærke en effekt, fedt. Jeg har fortsat kun set Sam ved post 3 og jeg ved at Rasmus Lau, kun startede 6 min efter mig, men jeg er også overbevist om at han er foran mig grundet min kæmpe fejl, ved post 5, men derudover har jeg ikke set skyggen af konkurrenterne, bortset fra et par stykker i modkørsel, og det er da også først på de sidste par poster inden mål at et tog på 3 ryttere fra Tjekkiet, Finland, og Frankrig, med nr. i slutningen af 20’erne (jeg har selv nr. 22), kommer farende, hvilket også overbeviser mig om at jeg har kørt et ganske fint løb.

Sprint

Det var egentlig meningen at vi skulle kører mix-stafet om søndagen, men da vi kun har 1 kvinde til start var det ikke muligt for Rasmus Lau, Holger Refslund og jeg selv at deltage i stafetten, men vi fik en start i den åbne klasse i world masters sprinten, hvilket var lige så fint. Men der var lagt op til hed konkurrence idet vi startede lige efter hinanden.

Sprintbanen

Jeg står dog allerede med et kæmpe problem før løbet idet min ene cykelsko er gået i stykker et spænde på den ene side af den strop der strammer om vristen er knækket, jeg vurdere dog at den nok skal holde dette løb, men irriterer mig stort over det, skoen er stadig under 1 år gammel. Skæbnen vil dog anderledes og allerede på vej til post 2 kan jeg mærke at skoen ikke sider fast på foden, ØV, så derfra er det en ulig kamp mod bakkerne idet jeg ikke kan trække i pedalen og flere gange må af og trække, hvilket heller ikke er nemt i en sko man er ved at tabe konstant. Jeg kommer dog fornuftigt igennem banen, men v. sidste posten taber jeg kæden og må med cyklen på slæb sprinte i mål på fødderne.

Men en super afslutning, på en fed uge i Portugal, ærgrelsen over den ødelagte sko bliver dog ikke mindre af at jeg kun er 23 sek. efter Rasmus Lau, men jeg må hjem og se om der kan laves en konstruktiv løsning på skoen, eller om der er tale om en ikke reparabel del.

World Cup mellem

Vi har nu været et par dage i det sydlige Portugal, i helt fantastiske omgivelser, vejret er mellem 30 og 28 grader i dagstimerne, hvilket egentlig er ganske rart hvilket nok hovedsageligt skyldes den lave luftfugtighed.

Vi bor i fantastiske omgivelser på toppen af et større bakkekompleks med en fantastisk udsigt ud over hele det korktræsbesatte dal og Atlanterhavet godt 6km ude, eneste minus er de 2 km meget ringe grusvej ud til asfaltvejen, men det må man blot tage med.

Dagene op til i dag er blevet brugt til at nyde vejret, den gode mad samt ikke mindst køre nogle træninger i nærterrænet i onsdags og model event i går, et terræn der var ganske anvendeligt da det var direkte i forlængelse af det terræn vi i dag har kørt mellemdistance i.

Vores vært disker hver morgen op med det helt store morgenbord, hvor der kun mangler en omgang havregrød, men med friskpresset appelsinjuice, lune boller men alt der nu hører hertil af pålæg, samt en fantastisk krydret æggeomelet, kan man vist ikke klageJ.

Terrænerne hernede bager ikke præg af småstier og sinlgetrack spor, som vi kender det i Danmark, men primært af store brede spor i mere eller mindre god stand, hvilket primært varieres af mængden af furer som vandet i de våde tider har skåret i vejene, men PT er jorden stenhård, hvilket gør det godt farbart, kun vanskeliggjort af nogle meget skrappe stigninger.

Første dag på denne årets sidste World Cup afdeling er nu vel overstået, det blev et løb der bød på masser af bakke både op og ned, og hvor fysikken virkelig var vigtig, derimod var de tekniske udfordringer ikke så store som forventede, og baneforløbet var egentlig ganske overskueligt, dette betød dog ikke at jeg ikke lavede nogen fejl, men det var kun et par stykker af slagsen, hvilket dog også er for mange vis man vil helt med frem.

Jeg gav den god gas fra starten og har laver ikke rigtig nogen fejl, hvilket også betyder at jeg på vej til post 5 henter den foran startende finne med 2 min, og vi er så sammen hele vejen til mål. På vej til post 7 kommer den første fejl, primært forvoldt af et stiforløb der ikke helt var som på kortet, og som mange andre senere hen også har klaget sig over, men jeg vælger at følge finnen, i stedet for at gennemføre min egen plan og dette taber jeg en del tid på, for da vi endelig klipper post 7 ser jeg den portugiser, som vi havde overhalet kort efter post 5, klippe posten, ØV 2 min. tidstab.

Derfra er der dog ikke andet at gøre end at presse på og de næste par poster går også helt fri for fejl, kun afbrudt af en enkelt længere pause foran en sø, lige efter passage af asfaltvejen, her går stien igennem et vandløb over en længere afstand, hvilket medførte at man ca. 50m skulle køre i vand op til kranken, og kunne det nu være rigtigt? Derefter var der en meget lang sej bakke op til post 10, hvor de fleste mig selv inklusiv måtte af og trække. Først på vej til post 12 går det galt, finnen er fortsat bag mig, og vi stopper begge i et Y hvor stien deler sig i 3 og er begge enige om at vi skal ned ad den midterste, men nej, vi skulle have været til venstre, hvilket vi dog først registrere i bunden, ATTER ØV op igen, og der er bare langt op.

Der fra er det bare hjem og det uden de store svinkeærinder, men den tabte tid er bare for meget, men jeg er mere egentlig ganske tilfreds med mit løb idet jeg har mange gode velgennemførte passager, og benene føltes rigtig fine.

resultater mv. kan ses på http://www.wmmtboc2013.fpo.pt/index.php/en/news

Igang igen

Siden MTBO løbene i Rold skov i starten af september har træningen båret præg af usammenhængende enkelte træninger grundet øvelser i arbejdsregi, med først 1 uge i Finderup lige vest for Viborg og siden hen en uge i Borris syd for Herning. Men med disse øvelser i baggrunden kan jeg nu begynde at planlægge vinterens træning, hvorvidt det bliver i skoven eller hjemme i stuen afhænger fuld ud af de vejrlige forhold, men ind til vider trækker skoven den lange snor.

For et par uger siden var vi en tur på Møn for at deltage i DM i orienteringsløb, for mit vedkommende kun lørdagens stafet, hvor vi ganske overraskende sluttede som nr. 4. Om søndagen hvor der blev løbet lang, tog jeg ud og cyklede i stedet for, del genoplevede jeg en gammel MTBO bane fra nogle år siden, men Møns klint har også et ganske udmærket MTB-spor.

I går (søndag d. 29. sep.) var der MTB løb i Uhrehøj. Løbet bød på en ca. 12 km rute, som er ganske teknisk med mange stejle op og nedkørsler kun afbrudt få gange af nogle kortere passager på grusvej, dertil kommer flere passager med vaskebræt, hvor kræfterne virkelig bliver trukket ud af kroppen. Det er et fedt spor der både fysisk og teknisk udfordre selv erfarne ryttere. Ruten skulle køres mellem 1 og 3 gange alt efter personligt ønske.

Leg startede ud et stykke nede i feltet men gav fra start af god gas og kom til at ligge i et felt med en del ligeværdige ryttere ganske langt fremme i feltet, og det var bare at presse på og ca. halvvejs begyndte nogle af dem at falde fra, men jeg følte mig godt kørende og havde ingen problemer med hverken op eller nedkørslerne, så det var bare med at hænge på resten af gruppen. Valgte dog at stoppe efter 2 runder da benene var ret mørbankede og jeg følte jeg havde fået det ud af det som jeg var kommet efter. Overraskende nok kunne jeg på resultaterne se at jeg efter begge runder lå nr. 9 og formentlig kunne have kørt mig i en top 6-7 stykker, og jeg er da efterfølgende også træt af ikke at have kørt den 3. omgang, men på tidspunktet var der bare ikke energi til det. At jeg på begge runder kun er ca. 5 min efter Kasper Svendsen som blev nr. 5 til DM XCO er jeg også ganske tilfreds med.

Nu er næste vigtige skridt WC i Portugal, i uge 41, kortene ligger på spisebordet og både krop og sjæl glæder sig helt vildt.

Derudover er der i fremtiden udsigt til yderligere 2 MTB løb først et maraton løb med udgangspunkt fra Fårup sommerland, i området omkring Blokhus og Tornby, og senere et singletrack løb i en af Aalborgs små nærskove kaldet Kongshøj, en rigtig fin 7 km rute med masser af tekniske op og nedkørsler.