På ski igen

I sidste uge var jeg for første gang i noget der ligner 3 år på skitur, og havde en helt fantastisk tur. Min mor og jeg rejste til Tromsø for at besøge Christian Peter (lillebror) som PT arbejder som tømmer i dette lille fantastiske samfund. Dertil kommer at CP havde givet os den udfordring at deltage i Tromsø Skimaraton, så med mangel på træning på ski var det set i baglyset meget godt med de par ugers sne vi havde i Danmark i tiden op til, så man da var lidt forberedt. Forholdene i Tromsø var til gengæld ikke helt optimale i det de ikke havde fået nysne de sidste 3 uger, så overfladen var primært bestående af en hårdtrampet isplagmager som ikke just er nemt at for smørreteknikken, hvortil jeg også er noget rusten.


Den lokale ski klub skal have ros for at forsøge at gøre en indsats herimod ved dagligt at kører den store pistemaskine igennem med både have og sporlægger, og hvilken forskel det gjorde, det var fortsat klisterføre hvilket er ganske forfærdeligt at smøre, men det var bedre end at løbe isskorpe.

Efterhånden som ugen forløb blev teknikken mere og mere opfrisket, det er jo som at cykle man glemmer det aldrig helt (slet ikke når det har været en så stor del af ens barndom, som det var på Grønland), men teknikken havde for alvor brug for justering og tilvending, men jeg var ganske fortrøstningsfuld dagen før løbet.

Selve løbet var rekord stort med næsten 500 deltager en tilgang på over 150, og klubben havde gjort meget ud af at sætte markering op samt udlægge sne på en nærliggende så hvorpå ruten gik, så det var alt i alt perfekte forhold dertil kom at vejret var helt perfekt ingen vind klar himmel og omkring -1 i luften (hvilket egentlig havde været tendensen hele ugen) Ruten er en 10+ km runde som skal gennemføres 4 gange hvor de første og sidste 3 km er godt tekniske med masser af små bakker og sjove nedkørsler, de 4 km derimellem er relativ flade og simple. 

Stemningsbillede før løbet

Starten gik og det var en opgave i sig selv at undgå at få både ski og stave i nærkontakt med de øvrige løbere. Den første runde føltes som Bambi på glat is, ikke mindst fordi der alle de andre uforudsigelige løbere var til stede og krydsede spor i tide og utide, hvilket også resulterede i nogle gevaldige styrt, men herefter gik det langt bedre.

CP var startet meget mod hans vilje i 1. startgruppe, mens jeg var i tredje primært fordi jeg havde været lidt forsigtig med min forventede sluttid, hvilket CP’s Chef som havde tilmeldt ham ikke havde været.

Men allerede på starten af 3. runde kunne jeg se ryggen af brormand og det gav motivation til at give lidt ekstra gas, skæbnen ville dog at jeg i det førstkommende sving lavede en flot gentagelse af et styrt på 1. runde, flot Johan.

Vi var dog sammen resten af 2. runde, men herefter begyndte jeg langsomt at trække fra og de sidste 2 runder gik ganske problemfrit, selvom trætheden begyndte at indfinde sig på slutningen af 4. runde, men ikke mere end at der var gode kræfter til en slut spurt i mål, og en tid på 2:34.13, CP kom i mål blot 1 min efter og vi var begge enige om at det var en fed tur. Til CP’s forsvar skal det dag siges at han i den forløbne uge havde arbejdet i nærheden af 80 timer, hvorimod vi andre udover 2 træninger om dagen havde hvilet godt i sofaen med masser af OL, og forberedelsen er trods alt vigtigdel af præstation.

I ugen op til vores skiferie var sneen i Danmark ved at forsvinde, så jeg havde joket lidt med at det ville være perfekt hvis al is og sne var væk når vi kom hjem en uge senere, men jeg skalellers love for at det var tilfældet, og efter to lange træninger i skoven kan jeg konstatere at der ikke er hverken is eller sne at spore nogen steder, OVERHOVED. Og det må siges at være noget nyt taget de sidste par år i betragtning., hvor is og sne har lagt godt og solidt i det danske landskab til langt op i april mdr. Dette bliver et fantastisk forår og det er bare at komme ud og træne, og med kun 3 uger på en hometrainer i år er motivationen ekstra stor.
På søndag går det så løs med konkurrence i Uhrehøj/Myrhøj, så det bliver et hit.

Min nye Epic er for alvor taget i brug til træninger og konkurrencer i denne uge og den stod sin svendeprøve til dagens MTB løb i Uhrehøj/Myrhøj og det var en perfekt tur. Desværre var jeg ude for et styrt i torsdags som resulterede i at en af niplerne på forhjulet blev revet ud igennem fælgen, så jeg krydser fingre for at der kan laves en rep. således jeg ikke skal til at spendere yderligere 3500 på en ny fælgring.

Men cyklen kører som en drøm og 1x11 spiller bare, så det er med stor spænding at jeg går en ny sæson i møde, og formen er også ved at være der, så nu skal den sidste indsats gøres inden sæsonstart i midten af marts.