De første 4 mdr. er fløjet af sted og der har allerede været
adskillige konkurrencer i både MTB og MTBO.
I ugen op til påske havde vi så den traditionelle MTBO camp,
som i år forgik i de fantastiske terræner på Bornholm, og her fik man for alvor
testet formen af – og hovedformålet med campen er ikke den lille sideløbende
konkurrence med primært at få trænet i gennem med gode kort og baner.
Fredag aften var der nat sprint i Galløkken et fint
spændende terræn lige Ø for Rønne, og nattens mørke gjorde det ikke lettere,
for mit vedkommende lavede jeg i hvert fald rigtig mange fejl, men det var
trods et knap så godt løb en super sjov og intens oplevelse.
Lørdag havde vi Langdistance i Ekkodalen, et løb der
samtidig var WRE (så lidt vigtigt var det), De 32 km gik uden de store
problemer, lavede kun få fejl, og her var der primært tale om beviste vejvalg
som efterfølgende viste sig ikke at være optimale, men jeg kom igennem og var
egentlig ganske godt tilfreds med mit løb. Eftermiddagen stod på en korthuske
bane, hvilket bestem var en god træningmetode. Derudover havde jeg lovet mig
selv væk til en smule postindsamling, så mens familien spiste is var jeg ude og
træne – ØV, det så ellers lækkert ud!
Efter en lang dag i sadlen lørdag var det godt den stod på mellemdistance op søndagen, og tilmed i et terræn uden bakker! Vi skulle køre i Blykobbe lige nord for Rønne et fladt terræn med masse små indlandsklitter og et meget detaljeret stinet, som på mange måder minder om et af de terræner vi skal køre i til WC i Sverige senere på året. Jeg kørte et godt løb, men bommer fælt på 2 poster ude i den vestlige kant og taber der en hel masse tid, men derudover er det kun små minimale fejl, og man er skuffet over at det efter en lille time allerede er slut for i sådan et terræn kunne man let bruge flere timer på bare at lege:)
Eftermiddagens træning var delt i 2; en vejvalgstest i
Blemmelyng og en Crying mile, i et lille afgrænset område af Blemmelyng.
Crying mile er en sjov lille øvelse, I det løbet køres på et
1:2000 kort, og banen kun er 1,6 km (1 mile) og så er der mange poster, sidste
gang vi kørte dette løb var i Sverige for 4 år siden og der gik det helt i
skoven, men denne gang var man indstillet på hvad det handlede om, og det gik
da også noget bedre, desværre mister jeg 1 min på post 1, og ca. 1 min på
slutningen af banen, men set i forhold til hvad andre har mistet af tid var jeg
godt tilfreds – og så var det jo mega sjovt igen i år.
Mandagen kom og endnu en mellemdistance, denne gang i Hasle
lystskov et terræn der lig søndagens mellemdistance blot en tak længere mod nord,
men mindst lige så fedt. Havde et noget nært perfekt løb, med kun ganske få små
svipsere, så teknisk og fysisk kunne jeg ikke blive mere tilfreds, og det var
igen lidt sørgeligt at man var færdig efter blot 56 min.
Eftermiddagens træning var i Rakhammer skydeterræn på et
kort uden stier – meget spændende når man kun må køre på stier, men en sjov
øvelse der træner en i at vurdere afstand og retning.
Tirsdag var en ærgerlig dag i det det var sidste dag på camp
– hvilket ikke stod mig godt – kunne godt have brugt en uge mere – det positive
var dog at den stod på høker – et løb jeg havde både glædet mig til men også
frygtet da banen var 75 km i luftlinje – så jeg havde en forventning om at
skulle kører i nærheden af 100, hvilket også endte med at passe meget godt. Jeg
havde et par uger forinden kørt et MTB løb i Saltum på 73 km, hvor jeg allerede
efter 50 km gik totalt ned med flaget, så det var lidt spænding i kroppen ved
start.
Efter en kort runde i Hasle lystskov, gik turen øst over mod
Ekkodalen, og det i strid modvind, ca midtvejs havde vi post 6, og derfra
valgte jeg at gå nord-om, hvorimod størstedelen af de øvrige ryttere gik
syd-om, dette skulle vise sig ikke at være et helt dårligt valg, og kort efter
post B3, fik jeg følge af Jan møller og et par andre nordjyder, og så kørte den
nordjyske express ellers mod Gudhjem, på Vejen fik vi følge af yderligere et
tog, med bl.a. Bjarke Refslund, Herefter gik det med god fart gennem Gudhjem,
over Rø plantage og mod Hammer knuden, vores gruppe blev efterhånden mindre
efter at ryttere valgte lidt andre vejvalg og da vi ramte hammerknuden gik
gruppen helt i opløsning, og så var regnen også kommet, så den oplevelse fik vi
også.
Efter hammerknuden var der kun ganske få poster tilbage,
desværre var kortet her ret mangelfulgt og dertil kommer at post 24 var
placeret forkert, så her var der et stort tidstab for alle, og en hel del
ryttere er udgået efter at have opgivet at finde den. Det sidste stykke mod mål
var blot et spørgsmål om at slå hovedet fra og køre, jeg slog dog lidt for
meget fra og kørte til stævnecentret, hvor aflæsningen forgik, men glemte at
stemple målposten, så jeg måtte omkring og køre de ca. 1000 m retur til målposten
før jeg kunne afslutte mit løb – ØV- men en fed tur og en god oplevelse,
herefter var det blot at tage et hurtigt bad, pakke bilen og så retur mod
Jylland over Sverige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar