World Cup i Danmark

Årets første World Cup i MTBO er netop afsluttet, med udgangspunkt i Helsingør. Det blev til 3 dage med spændende konkurrencer, gode udfordrende baner og et helt fantastisk vejr. Programmet var sprint på SCION DTU, lang i Teglstrup Hegn og mix stafet i Gurre/Krogenberg Hegn.

Målsætningen til World cup løbene i 2014 er tilfredsstillende: top 35, godt: top 25.

Fredagens sprint på SCION var en af de konkurrencer jeg havde set mest frem til, det er super sjovt at køre sprint, man skal være på hele tiden og det er som i fod-O meget intenst og krævende både fysisk og teknisk.

Det gik dog ikke helt som forventet da jeg allerede på de første 6 poster mister dyrebart tid på ikke at være aggressiv nok, så mine vejvalg var mindre hensigtsmæssige, herefter kommer jeg dog ind i en fornuftig rytme, og det går godt frem til post 22 hvor jeg bliver trukket lidt skævt af en konkurrent og kommer syd om bygningen ind i posten i stedet for nord om, ØV, havde ellers set faren, men sådan går det når man ikke er konsekvent. Her efter taber jeg tid både på 26, 27, 29 og 31, og det er bare for meget, og nok et tegn på at man mentalt var ved at være træt, resultatet rækker til en 47. plads i et felt på 68 startende – ikke helt hvad jeg havde håbet på – og jf. målsætningen ikke tilfredsstillende.

Lørdag er langdistance i Teglstrup Hegn med massestart. Der var ingen tvivl om at der på dagens løb skulle køres stærkt da der ikke var de vilde terrænmæssige udfordringer, og en stor del af løbet ville blive kørt på større grusveje.

Jeg lavede kun nogle ganske få fejl, i form af vejvalgsfejl, men der er tale om bevidste valg, som blot viste sig at værre forkert i forhold til hvad der var hurtigst, igen skete dette i sær på slutningen af banen, Jeg er dog fuldt ud tilfreds med min præstation og formåede at holde et godt tempo hele vejen rundt. Jeg slutter som nr. 34 på dagens konkurrence og er kun 12 min fra teten hvilket jeg er yderst tilfreds med, så alt i alt en god dag.

Søndagens mix stafet op ad bakke fra starten, Rasmus Lau kørte første tur, og er godt med fra post 1, mister dyrebar tid v. post 6 som er blevet fjernet og igen senere efter post 7, hvor han punktere, hvilket bare er bad luck, men vi er hermed allerede lagt bagud, Caroline Konring køre 2. tur, og kommer vist ganske fornuftigt igennem, men vi ligger helt tilbage som nr. 28 af 33 hold, da jeg kommer i skoven, så der er lang vej op. Blot 2,5 min fremme ligger Rasmus Sørensen, så jeg giver hvad jeg har for at hente ind på ham, men 2 mindre gode vejvalg på post 6 og 12 koster tid og da jeg også vælger at glemme post 10, ved 2. passage af asfaltvejen, og derfor må tilbage og hente den er der bare for meget tidstab. Resten af banen går godt og jeg henter 6 placeringer, men vi slutter som 3. danske hold som nr. 22.

Set i bakspejlet er jeg kun delvis tilfreds med mit resultat ved 1. afd. af årets WC, jeg kører en teknisk og veldisponeret langdistance og har gode perioder på både sprinten og stafetten, men dumme fejl, primært opstået ved ikke at have planlagt strækket ordentligt før gennemførsel koster dyrebar tid og placeringer og er noget jeg skal arbejde med, foruden det konstante arbejde med op opbygge styrke og fart.

Næste afdeling af WC er i dagende op til O-ringen i juli mdr. inden vi slutter den internationale sæson af i Polen til VM i august måned.

Næste weekend står den på 24 timer i Rold, det bliver så fedt.

MTBO CAMP 2014

De første 4 mdr. er fløjet af sted og der har allerede været adskillige konkurrencer i både MTB og MTBO.

I ugen op til påske havde vi så den traditionelle MTBO camp, som i år forgik i de fantastiske terræner på Bornholm, og her fik man for alvor testet formen af – og hovedformålet med campen er ikke den lille sideløbende konkurrence med primært at få trænet i gennem med gode kort og baner.

Fredag aften var der nat sprint i Galløkken et fint spændende terræn lige Ø for Rønne, og nattens mørke gjorde det ikke lettere, for mit vedkommende lavede jeg i hvert fald rigtig mange fejl, men det var trods et knap så godt løb en super sjov og intens oplevelse.

Lørdag havde vi Langdistance i Ekkodalen, et løb der samtidig var WRE (så lidt vigtigt var det), De 32 km gik uden de store problemer, lavede kun få fejl, og her var der primært tale om beviste vejvalg som efterfølgende viste sig ikke at være optimale, men jeg kom igennem og var egentlig ganske godt tilfreds med mit løb. Eftermiddagen stod på en korthuske bane, hvilket bestem var en god træningmetode. Derudover havde jeg lovet mig selv væk til en smule postindsamling, så mens familien spiste is var jeg ude og træne – ØV, det så ellers lækkert ud!

Efter en lang dag i sadlen lørdag var det godt den stod på mellemdistance op søndagen, og tilmed i et terræn uden bakker! Vi skulle køre i Blykobbe lige nord for Rønne et fladt terræn med masse små indlandsklitter og et meget detaljeret stinet, som på mange måder minder om et af de terræner vi skal køre i til WC i Sverige senere på året. Jeg kørte et godt løb, men bommer fælt på 2 poster ude i den vestlige kant og taber der en hel masse tid, men derudover er det kun små minimale fejl, og man er skuffet over at det efter en lille time allerede er slut for i sådan et terræn kunne man let bruge flere timer på bare at lege:)

Eftermiddagens træning var delt i 2; en vejvalgstest i Blemmelyng og en Crying mile, i et lille afgrænset område af Blemmelyng.

Crying mile er en sjov lille øvelse, I det løbet køres på et 1:2000 kort, og banen kun er 1,6 km (1 mile) og så er der mange poster, sidste gang vi kørte dette løb var i Sverige for 4 år siden og der gik det helt i skoven, men denne gang var man indstillet på hvad det handlede om, og det gik da også noget bedre, desværre mister jeg 1 min på post 1, og ca. 1 min på slutningen af banen, men set i forhold til hvad andre har mistet af tid var jeg godt tilfreds – og så var det jo mega sjovt igen i år.

Mandagen kom og endnu en mellemdistance, denne gang i Hasle lystskov et terræn der lig søndagens mellemdistance blot en tak længere mod nord, men mindst lige så fedt. Havde et noget nært perfekt løb, med kun ganske få små svipsere, så teknisk og fysisk kunne jeg ikke blive mere tilfreds, og det var igen lidt sørgeligt at man var færdig efter blot 56 min.

Eftermiddagens træning var i Rakhammer skydeterræn på et kort uden stier – meget spændende når man kun må køre på stier, men en sjov øvelse der træner en i at vurdere afstand og retning.

Tirsdag var en ærgerlig dag i det det var sidste dag på camp – hvilket ikke stod mig godt – kunne godt have brugt en uge mere – det positive var dog at den stod på høker – et løb jeg havde både glædet mig til men også frygtet da banen var 75 km i luftlinje – så jeg havde en forventning om at skulle kører i nærheden af 100, hvilket også endte med at passe meget godt. Jeg havde et par uger forinden kørt et MTB løb i Saltum på 73 km, hvor jeg allerede efter 50 km gik totalt ned med flaget, så det var lidt spænding i kroppen ved start.

Efter en kort runde i Hasle lystskov, gik turen øst over mod Ekkodalen, og det i strid modvind, ca midtvejs havde vi post 6, og derfra valgte jeg at gå nord-om, hvorimod størstedelen af de øvrige ryttere gik syd-om, dette skulle vise sig ikke at være et helt dårligt valg, og kort efter post B3, fik jeg følge af Jan møller og et par andre nordjyder, og så kørte den nordjyske express ellers mod Gudhjem, på Vejen fik vi følge af yderligere et tog, med bl.a. Bjarke Refslund, Herefter gik det med god fart gennem Gudhjem, over Rø plantage og mod Hammer knuden, vores gruppe blev efterhånden mindre efter at ryttere valgte lidt andre vejvalg og da vi ramte hammerknuden gik gruppen helt i opløsning, og så var regnen også kommet, så den oplevelse fik vi også.

Efter hammerknuden var der kun ganske få poster tilbage, desværre var kortet her ret mangelfulgt og dertil kommer at post 24 var placeret forkert, så her var der et stort tidstab for alle, og en hel del ryttere er udgået efter at have opgivet at finde den. Det sidste stykke mod mål var blot et spørgsmål om at slå hovedet fra og køre, jeg slog dog lidt for meget fra og kørte til stævnecentret, hvor aflæsningen forgik, men glemte at stemple målposten, så jeg måtte omkring og køre de ca. 1000 m retur til målposten før jeg kunne afslutte mit løb – ØV- men en fed tur og en god oplevelse, herefter var det blot at tage et hurtigt bad, pakke bilen og så retur mod Jylland over Sverige.